Tiltræk flere potenielle kunder - forhøj klikprocenten (CTR)

I løbet af det seneste årti er Google Adwords gået hen og blevet den mest eftertragtet metode at tage i brug, når det drejer sig om annoncering samt promovering online. Årsagen til den stigende popularitet har skyldtes, at de mindre virksomheder har haft mulighed for at udvide deres digitale profiler uden det nødvendigvis har været alt for budgetkrævende. Den dag i dag er Adwords stadig den ubestridte konge på markedet, og derfor er der med tiden rykket flere og flere virksomhed til. Dette har medført, at det som virksomhed bliver sværere og sværere at få taletid, på grund af støjen. Denne intensiverede konkurrence kræver nu at annoncer skal være præcise, relevante og ikke mindst aktuelle, så du som Adwords bruger kan få en høj CTR (click through rate). Derfor har vi her hos a-better-traffic.com opstillet en ultimativ guide til, hvordan du får succes med dine annoncer og samtidig differentierer dig fra konkurrenterne.

1. Undersøg dine konkurrenter

Uanset om du er ny på Adwords, eller om du har været med fra begyndelsen, bør du kontinuerligt holde øje med konkurrencen på markedet. Det er ikke altid nødvendigt at opfinde den dybe tallerken hver gang, du skriver dine annoncer. Tværtimod kan det være en fordel at undersøge, hvordan dine konkurrenter positionerer sig. Du bør derfor undersøg indholdet i deres annoncer. Hvilke calls to action de benytter? Hvordan kommunikerer de ud til deres publikum? Du bør både bemærke de ting, som fungerer hos konkurrenterne, men også der hvor de fejler. Det er hér, du kan slå dine konkurrenter, samt lære, hvordan du differentierer dig, så de potentielle kunder vælger dig fremfor andre.

2. Understreg det, som differentierer dig fra de andre

Selv hvis du opererer på et forholdsvist stort marked, er der formodentlig en masse små detaljer, som gør, at du skiller dig ud fra resten af mængden. Her er dine Adwords annoncer et perfekt sted at fremhæve disse forskelle. Det kunne være tidsbegrænsede tilbud, unikke muligheder, limited editions, en bestemt produktgruppe etc. Derfor, hvis du kan identificere noget, som gør dig unik, bør du gøre dine kunder opmærksomme på dette.

3. Inkludér specielle tilbud

En af de nemmeste måder at få opmærksomhed via Adwords er at inkludere specielle tilbud, som de potentielle kunder ikke er i stand til at afslå. Du kan med fordel tilbyde kunderne en rabatkode i annoncen. Alle elsker at sparer penge. Vær dog opmærksom på, at folk ikke ønsker at blive gjort opmærksom på, at de skal bruge penge. Skriv derfor aldrig beløbet ind i annoncen, men derimod den procent, som du vil tildele dem.

4. Fortæl dine kunder, hvad de skal gøre

Som du nok er klar over, tilbyder Google ikke alverdens plads til udfoldelse af tekst i annoncerne. Dette kan både anses som en fordel såvel en ulempe. Vi har erfaret her hos a-better-traffic.com, at jo mere præcise annoncerne er, desto højere CTR forekommer der. Nutidens forbrugere har ikke megen tålmodighed, og generelt set skal hele annoncen helst kunne læses og forstås inde for få sekunder. Af den grund bør du med omhu skræddersy dine annoncer således, at dine potentielle kunder fanger budskabet hurtigt. Annoncerne skal være letlæselige og kunderne vil guides gennem processen. Derfor kan det være klogt at fortælle kunden, hvad de skal gøre, og hvordan de gør det. Eksempelvis hvis du sælger sko; fortæl dem, hvordan de køber dem. Benyt dig at stærke verber i din call to action, så kunden er klar over, hvad de bliver eksponeret for, når de klikker sig ind på din landings page.

5. Brug søgeord

Det fordelagtige ved Adwords er evnen til at fange dine kunder, når de er i slutningen af købsbeslutningsprocessen. Hvis den potentielle kunde søger med de søgeord du har budt på, kan du med fordel bruge disse søgeord igen i dine annoncer. Dette medfører, at kunden stoler på, at det som står i annoncen er i overensstemmelse med det de søger efter. Nøgleordet når du bruger Adwords er relevans. Både i forhold til din Quality score (et vurderingssystem Google benytter for at slå fast, hvor dine annoncer skal placeres samt, hvor meget du skal betale for dine kliks (CPC) ), men også i forhold til din troværdighed i forhold til kunderne. Når det så er sagt, er det vigtigt at understrege, at en annonce overfyldt med søgeord hurtigt kan gå hen og virke utroværdig. En god tommelfingerregel er derfor at tilføje 3 søgeord pr. annonce, hvis det giver mening i forhold til din kontekst.

6. En velformuleret landings page

Når du kreerer en annonce, som henvender sig til et specifikt produkt eller en specifik service, er det en god idé at tænke over, hvordan kunderne efterfølgende bliver eksponeret for disse på din landings page. Din annonce bør være i overensstemmelse med landings pagen, ellers mister kunden hurtig interesse og går over til konkurrenten i stedet. Annoncen skal indeholde samme sprogbrug og samme genre. Det er vigtigt at understrege hvis din annonce refererer til et bestemt produkt eller service, at du ikke fører dem til din startside. Dette har en abnorm dårlig effekt på kunderne, da de ønsker hurtigt at nå frem til det, de søger efter. Sørg også for altid at have optimeret dine landings pages, da det er førstehåndsindtrykket, som er med til at få en konvertering i hus.

7. Effektive ord

Hvis du mangler inspiration til dine annoncer, har vi ud fra undersøgelser opstillet følgende 13 ord, som er testet til at have en høj effektivitet:

  1. Dig
  2. Klik
  3. Forbedre
  4. Prøv
  5. Mulighed
  6. Lær
  7. Nemt
  8. Find
  9. Sammenlign
  10. Eksklusivt
  11. Hurtigt
  12. Unik
  13. Start

8. Splittest

Som vi ofte siger her hos a-better-traffic er hovedaktiviteten at teste sig frem. Stol aldrig på kun en type annoncetekst. Der er altid fraser, calls to action etc. som kan forbedres. Vi har blandt andet lavet en undersøgelse, hvor vi lavede en splittest mellem en annonce med udråbstegn i slutningen af sidste beskrivelsesfelt, og en annonce, hvor beskrivelsesfeltet sluttede med et punktum. Herved fandt vi frem til at udråbstegnet fik de bedste resultater, og bruger nu disse hyppigt i vores annoncer. Ligeledes skal du teste dig frem for at finde den bedst mulige annonceform. Det er de små detaljer, som gør forskellen. Du kan med fordel stille dig selv følgende spørgsmål, når du skal opdatere og splitteste dine annoncer:

  • Hvad ønsker du at forbedre?
    Ønsker du at øge salget? Genere flere leads eller forbedre din CTR? Du bør altid fastlægge dit mål, før du kan teste dine annoncer.
  • Hvad vil du bruge af værktøjer for at måle dine resultater?
    Du kan med fordel bruge Google Analytics eller Adwords stats.
  • Hvilken del af annoncen tester du?
    Som tidligere nævnt er det de små detaljer, som gør forskellen. Der er derfor en masse emner at tage fat i, når du skal splitteste dine annoncer. Nedenfor har vi opstillet en liste over, hvilke faktorer du bør vægte mellem, når du tester:
    – Overskriften
    – Din Call to Action
    – Dit tilbud
    – Din URL
    – Tegn og versaler eller minuskler
    – Hvilken landingspage bør tages i brug
    – Annonceudvidelser
    – Søgeord
    – Enheder
    – Tidspunkter
    – Placeringer geografisk
  • Hvilke variationer?
    Når du har fastlagt, hvilket emne du vil teste, skal du kreere to variationer og sætte dem op i mod hinanden, for at se hvilken sammensætning, der performer bedst.
  • Over hvor lang tid skal din test forløbe sig?
    Inden du tager en beslutning om, hvilken annonce, der har performet bedst, skal du sætte en tidsbegrænsning. Sørg for, at der er nok data at tage udgangspunkt i, så validiteten er så troværdig som muligt.

Vil du have mere trafik? Få hjælp til at hæve klikprocenten – Udfyld formularen her eller ring 7020 4838 og få et tilbud!

9. Annonceudvidelser

Hvis du føler, at du ikke får nok synlighed med dine annoncer, er annonceudvidelser en effektiv supplering. Disse kan også være med til at skille dig ud fra mængden. Først og fremmest er der et bedre blikfang, derudover kan du også friste kunden med flere produkter eller services, eller eksponere dem for dit telefonnummer, adresse og meget andet. Du bør du være opmærksom på, at det er Google, som afgører, hvornår dine udvidelser bliver udløst. Af den grund kan du ikke regne med, at de bliver vist ved hver eksponering.

10. Målret dig lokalt

Adwords muliggør at målrette dine annonce efter placering. Dette værktøj tillader dig at afgrænse eller udvide dine kampagne geografisk. Alt efter hvad du sælger, kan du med fordel afgrænse dine annonce til et specifikt område, eller flere for den sags skyld. Det kan betale sig at nævne i annoncer, hvilket område annoncerne bliver eksponeret i, så kunden føler, at du er nærliggende samt nærværende.

11. Skræddersy din URL

Selvom det nok kommer bag på de fleste, kan din URL være lige så vigtig som din annonce i sig selv. Du bør altid inkludere en genkendelig URL, da det ikke altid er muligt for de potentielle kunder at klikke sig ind på din annonce øjeblikkeligt. Hvis du har en let genkendelig URL, er der større chance for, at kunden søger efter din webside igen.

Når du går i gang med at skrive annoncer samt at indsamle data fra deres performance, opdager du formodentlig, at der er ting, som fungerer og ting som ikke gør. Nøgleordet til hvilken som helst online markedsføringskampagne er at teste. Det er vigtigt at lære af dine fejltagelser og dine succeser, så du i fremtiden kan ligge i toppen på resultatssiden med en sund og høj CTR. Des mere du tester des større forståelse får du får markedet, dine kunder, og dine konkurrenter. Så snart du har knækket koden, vil du hurtigt opdage, hvor nemt det er at skrive annoncetekster, som giver fantastiske resultater.

Få hjælp til at hæve klikprocenten – Udfyld formularen her eller ring 7020 4838!