Om du er nybegynder eller øvet i Google Adwords, så er det altid svært at gennemskue hvilke søgeord, der er gode for netop din virksomhed.

Søgeordene i dine kampagner kan være altafgørende for, om du bliver eksponeret for dine potentielle kunder.

Det er årsagen til at det er vigtigt at vælge disse med omhu og målrette dem efter din målgruppe. I tidligere blogindlæg har vi skrevet om, hvordan annoncerne er det væsentligste element i din kampagne, men generelt set skal Adwords ses som en fabrik; hvis ét led ikke fungerer på samlebåndet, så vil resten af produktionen gå i stå.

Det samme gælder din Adwords konto. Derfor skal der værnes om og optimeres på alle aktiviteter.

Annoncerne er det vigtigste, men hvad skal man bruge dem til, hvis ikke de bliver eksponeret?

8 gode råd til udvikling af gode søgeord

I dette blogindlæg har vi sammensat 8 råd til, hvordan du vælger de gode søgeord, så dine annoncer bliver eksponeret for det rette publikum samtidig med, at dit budget ikke løber løbsk.

1. Vær relevant

Søgeord og søgetermer bør være særdeles specifikke og relevante med udgangspunkt i din. Google belønner altid de Google Adwords brugere, hvor søgeord, annoncer og destinationssiden matcher det kunderne søger efter.

Det handler ikke bare om at byde højeste på søgeordene, så man bliver placeret øverst på resultatsiden. Nej tværtimod handler det som tidligere nævnt om synergi; mellem dine søgeord, dine annoncer og hertil din destinationsside / webside. Relevans er altså nøgleordet, når du først og fremmest, skal vælge dine søgeord.

Ikke nok med, at du får sorteret alle de useriøse kliks fra, og herved skåner dit budget, så belønner Google dig også, gennem din Quality score, og giver dig lavere CPC (Cost per click) priser og en bedre placering.

2. Tænk som dine kunder

Sæt dig i kundens sted. Hvis de søger efter et produkt eller en service som din. Hvilke søgeord eller fraser tror du dine kunder vil søge efter på Google, for at finde dig? Tænk over hvilke ”micro moments” (Se vores blogindlæg om micro moments her) de befinder sig i, når de søger?

3. Hav synergi i din kampagne

Dine søgeord samt søgetermer bør have en klar rød tråd samt forbindelse til dine annoncer samt din destinationsside. Dette vil sige at ordene og fraserne skal gå igen blandt alle aktiviteter.

Lad os tage et eksempel.

Hvis du har søgeordet “rød kjole

Så kan din annonce eksempelvis se således ud:

”Køb rød kjole her. 50 % på alle kjoler. Se det store udvalg.”

og landingspage kan indeholde følgende:

Rød kjole, str. 34, 36, 38 & 40. Læg i kurv.

Årsagen til at søgeordet skal gentages er først og fremmest, så Google kan se at alle dine elementer i din kampagne stemmer over ens og har en rød tråd.

Ydermere viser du kunden, at de er det rette sted, og at du viser dem det, de søgte efter.

4. Vær specifik og målrettet

Når du vælger dine søgeord, bør du ikke vælge ord, som er for generelle. Du må aldrig blive fristet af søgeord, som ikke er relateret til det, du sælger, fordi det er ord brugerne ofte søger efter. Først og fremmest vil Google give dig en dårlig Quality score, og dernæst vil du komme til at betale for en masse dårlige besøg.

Enkeltstående søgeord er ofte for generiske, hvorimod to eller tre ord normalt er mere målrettet. Jo mere målrettede søgeord eller søgetermer du tilføjer, desto større er chancen for en konvertering hænder, da kunden befinder sig i sidste led af købsbeslutningsprocessen.

5. Benyt flere variationer

Dine kunder vil højst sandsynligt bruge forskellige søgetermer for det, du sælger. Af den grund bør du altid notere de forskellige variationer der findes, så du er sikker på at blive eksponeret for en potentiel kunde. Du kan med fordel benytte nedenstående liste over hvilke variationer, du bør undersøge:

  • Synonymer, såsom shop og butik
  • Dagligdagsudtryk
  • De forskellige produktnavne
  • Serienumre
  • Alternative stavelser, herunder populære stavefejl
  • Bøjninger af ordet, herunder ental og flertal

6. Benyt søgeordsværktøj til at få inspiration

Hvis du er løbet tør for gode idéer til dine søgeord, kan du benytte dig af søgeordsværktøj såsom: Google Adwords ”Keyword Planner”, Keyword.io eller danske Storybase.

Alt du behøver at gøre er at indtaste et søgeord herunder vælge de performende søgeord, som har gode resultater.

Når Google Keyword Planner har fremlagt nogle relevante eksempler på søgeord / søgetermer kan du igen med fordel segmenterer søgeordet yderligere og finde fraser og termer ud fra de nye søgeord igen.

Få vores hjælp til udvikling af rigtige søgeord – Bestil tilbud ved at udfylde formularen her eller ring 7020 4838!

7. Målret dig efter sprog samt lokation

Du kan ændre sprog og lokation indstillingen, så du sikrer dig, at dine annoncer bliver eksponeret for det rette publikum. Du bør altid sikre dig, at din lokation er målrettet efter, hvor du befinder dig, og hvem dine produkter / services er relevante for. Alt efter, hvor dine kunder befinder sig, kan du målrette dig efter områder, lande, regioner, byer eller en radius.

Når du målretter dig efter lokation, vil dine annoncer kun blive vist de steder, du ønsker, at de skal blive vist. Dine annoncer vil herved ikke blive vist i de områder du ikke har valgt til.

8. Forstå dine matchtyper

Google tilbyder dig 4 måder at tilføje søgeord på. Dette vil sige der findes 4 måder kunden kan søge på, hvor din annonce vil blive udløst.

Nedenfor har vi beskrevet de 4 forskellige match typer, hvad de betyder, og hvordan de bruges:

Bredt match à Intet symbol

Bredt match er standardsøgeordstypen for alle dine søgeord og har intet symbol. Annoncer kan blive eksponeret ved søgninger, der inkluderer stavefejl, synonymer, relaterede søgninger og andre relevante varianter.

Eksempelsøgeord: Blå T-shirt

Eksempelsøgning: Køb mørkeblå bluse

Modifikator til bredt match à +søgeord

Annoncerne kan blive eksponeret ved søgninger, som indeholder relevante varianter i vilkårlig rækkefølge. Dog ikke synonymer.

Symbol: +søgeord

Eksempel på søgeord: +Blå +T-shirt

Eksempelsøgning: Blå T-shirt

Sætningsmatch à søgeord

Annoncer kan blive eksponeret ved søgninger, som er en sætning og ved relevante varianter af denne sætning.

Symbol: søgeord

Eksempelsøgeord: Blå T-shirt

Eksempelsøgning: Billig blå T-shirt

Eksakt match à [søgeord]

Annoncer kan blive eksponeret ved søgninger, som er en eksakt term og relevante varianter af denne eksakte term.

Symbol: [søgeord]

Eksempelsøgeord: [blå T-shirt]

Eksempelsøgning: Blå T-shirt

Negativt match à intet symbol

Når du tilføjer et negativt søgeord vil dine annoncer IKKE blive vist, hvis de potentielle kunder søger med dette søgeord. Sådan kan du undgå at få en masse irrelevante kliks, og herved kontrollerer, hvornår dine annoncer bliver vist, og hvornår de ikke gør.

Hvis du følger ovenstående 8 råd til, hvordan du på bedste vis kan opstille en sund og fornuftig søgeordsliste, kan vi næsten garantere, at du vil se positive resultater efter et kort stykke tid.

Det sidste gode råd I skal have med på vejen er selvfølgelig, at når man har med Google Adwords at gøre, er dét at afprøve samt teste, den eneste vej frem.

Af den grund råder vi jer til at måle på de justeringer samt optimeringer, I laver på jeres Google Adwords konti.

I skal være konsekvente med at opdatere jeres konto, således I hele tiden får forbedret jeres resultater.

Ønsker du at bruge tiden bedre end på Google AdWords? Så lad os hjælpe dig, Bestil et tilbud ved at udfylde formularen her eller ring 7020 4838!