Vælg den rigtige SEO strategi
4. januar 2010 af Nicolas Zangenberg
At vælge de rigtige mål er nøglen til succes for enhver SEO indsats. Et overraskende stort antal virksomheder fokuserer på, hvad de mener er de rigtige mål, men ender med at gå helt galt i byen.
Når jeg skriver går helt galt i byen, så mener jeg at den energi og det arbejde, som lægges for dagen bliver brugt unødigt i forhold til forkerte strategier og dårlige investeringsafkast.
Nedenfor vil jeg kigge på et par mål, som ikke er optimale:
SEO-strategi nr. 1 – Placeringsstrategien
Dette er fortsat et populært mål for mange virksomheder. Virksomheder kontakter os ofte og beder os placere dem som nummer ét på et bestemt søgeord. Problemet med dette mål er at nye virksomheder sjældent får topplaceringer.
Lykkes det nu for dem at opnå en placering som nummer 1 inden for en given periode med mange timers hårdt arbejde vil de måske kunne øge deres salg med 10%. Dette er et godt resultat ikke?
Men, hvad nu hvis de kunne lægge den samme energi i SEO arbejdet og øge den målrettede trafik til webstedet med 20%, og lade salget vokse med 20%?
70 procent af alt søgemaskine-trafik kommer fra søgninger i kombinations ord eller hvad man kalder for ”long tail” søgeord.
En SEO-strategi med fokus på ”long tail” søgeord skal gribes anderledes an end en placeringsstrategi med fokus på top placeringer. Derfor beder vi vores kunder om at stille sig selv spørgsmålet inden vi går i gang:
Vil du have 20% fremgang eller vil du have 10% i fremgang?
De fleste vælger selvfølgelig den første løsning, man skal dog heller ikke nedprioritere den brand value, der kan opnås ved at ligge nummer 1. Så nogle kunder vælger at fokusere på enkelte top placeringer når ”long tail” strategien er opbygget.
SEO-strategi nr. 2 – Trafikstrategien
Mange virksomheder fokuserer på det at øge deres trafik. Det kan selvfølgelig være et godt parameter i sig selv. Vi plejer at tage udgangspunkt i nedenstående, når vi rådgiver vores kunder:
Forestil dig, at du kan fordoble trafikken til dit websted. Lyder godt, ikke?
Tja, hvis trafikken ikke er relevant, er det ikke så godt. Måske ender man op med en stigning på kun 10% i salget. I stedet bør du fokusere på at få 20% mere målrettet trafik. En trafik som lægger sig tættere op af slutningen i købsadfærden. Resultatet kunne være en 20% stigning i salget. Hvilken strategi ville du vælge?
SEO-strategi nr. 3 – Linkstrategien
Dette er et ofte anvendt mål. Nogle af vores kunder tror, at de har brug for 50 nye links om måneden.
Hvis nogen siger, at de vil være glade, hvis vi skaber 50 links per måned, ville vi kunne tage kontakt, til en programmør i Indien for 500$, og endda give dem 100 links pr måned, og ikke løfte en finger (kunden ville være tilfreds fordi resultatet var dobbelt så mange links), og vi kunne føle os som helte (for et stykke tid).
Problemet er, at de 100 links kan give meget dårlige resultater. I en professionel linkbuilding strategi, så kan ét link meget let være 10.000 gange mere værd end et andet link, hvis det kommer fra en webside, som er relevant og med stor autoritet.
Den anden fare ved dette parameter er, at det kan skubbe dig mentalt i retning af at købe links. Dette er en farlig leg, som du bør undgå, hvis virksomheden, som du samarbejder med ikke har den fornødne knowhow.
Resumé
Ved at fokusere på mål, som kræver meget energi – typisk kvantitet frem for kvalitet opnår man ofte kortsigtet resultater frem for langsigtet.
Idéen om at vælge de rigtige mål gælder i alle livets faser. I SEO verdenen, skal dine mål være så målrettet som overhovedet muligt og læne sig op af nogle bredere.
Hvis dit mål er at øge salget, kundeemner eller visninger (for reklame-baserede websteder), så fokuser på disse mål i din SEO strategi.