Timing er alt indenfor search
6. november 2009 af Nicolas Zangenberg
Vi afvikler løbende globale search marketing kampagner for vores kunder. Vi har gennem mere end 10 år opbygget den ekspertise, som skal til for at kunne udnytte potentialet fuldt ud, der stilles nemlig krav til timing og overblik.
Lokale sæsonudsving er selvfølgelig også en vigtig faktor, vi tænker ind, når vi udvikler, optimerer og vedligeholder search kampagner.
Det overordnet mål er dog at kommunikere på vores kunders vegne, når brugerne er købsmotiveret.
Nedenfor vil jeg komme ind på nogle af de faktorer, som vi derfor er obs på:
Regnskabsåret
Når vi kører b2b kampagner, så har vi fra start kendskab til regnskabsåret i det enkelte land. I Japan, Hong Kong, Indien og England slutter regnskabsåret for mange virksomheder i marts. Derfor vil mange virksomheder bruge ubrugte budget-midler i februar. I mange andre lande ligger regnskabsåret i udgangen af december og derfor er forbruget i disse lande højere i oktober, november og december.
Skoleperioder
For de af vores kunder hvor kampagnerne målrettes studerende, forældre eller ferier globalt er det vigtigt for os at have kendskab til det enkelte lands kultur og sæsonudsving.
I Japan og Korea starter et skole år i april og slutter i marts, med en sommerferie midt i. Når vi kører en Search kampagne for et rekrutteringsbureau, hvor målet er at rekruttere disse studerende holder vi selvfølgelig et skarpt fokus på disse perioder.
Et universitet, som tilbyder at japanere kan komme og studere skal selvfølgelig optimere deres budgetter til disse sæsonudsving.
Ferier og helligdage
Forskellen i ferier, mærkedage og helligdage verdenen over er enorm. Amerikanerne har typisk kun 14 dages ferie om året, så når man har ferie i DK er det ikke ensbetydende med at amerikanerne har ferie.
Vi europæere tager ofte af sted på ferie om sommeren, i julen og i forbindelse med nytåret. Det gør man ikke på samme måde i USA de holder mere mini breaks grundet deres få feriedage. Hvor vi lægger industri ferien i juli, så ligger den i Italien i august dette stiller selvfølgelig også krav til målretningen af search kampagner, hvis målet er salg af rejser, hotel ophold m.m.
I Europa har vi mere end 50 forskellige helligdage i USA har du kun 30.
Religioner
Der er mange overvejelser, at tage hensyn til indenfor religioner, når vi målretter globale Search kampagner mod lande eller store bestande af bestemte religioner. Mange religioner holder eksempelvis lørdag eller søndag fri fra arbejde.
Mens trafikken stiger i løbet af weekenden i USA, Danmark eller Japan, kan det falde i lande som Israel eller endda dele af verdenen med troende mormoner. Andre begivenheder følger månens kalendre, som ramadanen, som er en hellig tid for muslimer og startdatoen for den måned-lange begivenhed er baseret på den islamiske månekalender.
Det bliver svært at holde øje med, hvis du ikke har en lokal kalender. En fremragende ressource er Wikipedia’s liste over helligdage m.m..
Vi kan ikke dække alle de nuancer af de globale konjunkturer og ferier i en enkelt artikel, men jo bedre man forstår målgruppen jo bedre kan Search potentialet udnyttes, når det er størst, efter at købe dine produkter eller services.