Webshops afhængige af Google
13. maj 2010 af Nicolas Zangenberg
Søgemaskinemarkedsføring altså både PPC og SEO fortsætter med at være en stærk trafik og salgskilde. Dette bevises i en ny amerikansk online undersøgelse fra april måned, hvor en række webshops, kæder og mærkevareproducenter deltog.
I undersøgelsen siger 27% af de adspurgte at søgemaskinemarkedsføring står for mere end 50% af deres salg. 47% siger at søgemaskinemarkedsføring udgør mere end 25% af deres online salg.
51,5% siger at 25% af trafikken kommer fra SEO og 28% kommer fra betalt annoncering såsom Google AdWords.
50% af de adspurgte siger, at de får mindst 89% af deres søgemaskinetrafik fra Google.
Undersøgelsen viser også nogle interessante tal når vi kigger på Google VS BING/Yahoo. 44,6% af de adspurgte siger at de har forhøjet deres budgetter på betalt søgemaskinemarkedsføring det sidste år. 43,4% siger at de planlægger at skifte noget af budgettet over til BING i det kommende år. Ud af disse 43,4% vil 17,6% tage pengene fra Google AdWords budgettet.
Det bliver spændende at se, hvor meget af denne undersøgelse man kan overføre til Danmark, og hvor stor en del af det samlet budget for betalt søgemaskinemarkedsføring BING vil udgøre i nærmeste fremtid.
Vi vil selvfølgelig holde øjnene åbne, men må jo konstatere at når Yahoo har lukket for opdatering af deres side i Danmark, så er det nok ikke det første sted vi anbefaler vores kunder at lægge deres penge.
Ingen tvivl om at søgemaskinetrafik er en vigtig kilde til salg for webbutikker m.m.