Google AdWords og E-mail markedsføring
6. september 2009 af Nicolas Zangenberg
Google AdWords kan bruges som en enkeltstående salgskanal og fungerer glimrende til at generere målrettet trafik og kundeemner.
Google AdWords behøver ikke at være nogen standalone kanal.
I de kommende indlæg ser vi på, hvordan vi med fordel kombinerer Google AdWords (PPC) med andre marketing discipliner.
Den første marketing disciplin, som fungerer rigtig godt med Google AdWords er E-mail markedsføring. Jeg vil nedenfor kigge nærmere på, hvordan vi som bureau forener de to verdener for vores kunder.
Det er allerede almen viden at e-mail markedsføring er et godt redskab til overtid at opbygge tillid og mersalg, hvis det anvendes korrekt og ikke misbruges.
Udfordringen kan ligge i at opbygge en stor og effektiv e-mail database, som er nødvendig for at anvende e-mail markedsføring. Dette gør vi gennem målrettet kampagner via Google AdWords.
Opsætte mål for kampagnen
Før vi opretter en kampagne fastlægger vi målet.
Når vi vil opbygge en e-mail database, så har vi to indgange:
- Enten at sælge til kunderne via e-mail marketing og gå efter sign-ups.
- Alternativt at have fokus på salg og via denne vej opbygge en database.
Hvilken landing page skal anvendes
Skal der sælges til kunderne via tilmelding til et nyhedsbrev, så anvender vi virksomhedens kontaktformular.
Er det primære mål salg, så anvender vi det enkelte produkts destinationsside for at få det bedste resultat.
Effektive annoncer og søgeord.
Alt efter hvilket mål man vælger, er det næste vi gør at tænke over budskabet, vi vil levere, og hvor vi vil sende de besøgende hen. I Google AdWords er det nemlig vigtigt at skabe synergi mellem målet, annoncen og søgeordene, og det gælder også, når vi vil kombinere PPC og e-mail markedsføring. Vi udvikler søgeord, som relaterer sig til vores kunders produkter, services på lige fod med deres mål.
I annoncen vi udvikler har vi fokus på, hvad det er brugeren får ud af at tilmelde sig nyhedsbrevet. På den måde er vi sikre på at vores kunders e-mail database er så målrettet, som overhovedet muligt, og irrelevante modtagere frasorteres. På den måde opbygges et positivt image i modtagernes øjne, når nyhedsbrevet udsendes. Men da vi kun har 70 tegn at gøre godt med skal vi gå direkte til sagen og være konkrete i annoncen.
Ved at anvende den rigtige strategi, mål, landing page og budskab i annoncerne kan PPC kampagner være et glimrende og billigt medie til en stigende e-mail database.
[...] Mobil markedsføring kan forhøje resultatet af en Google AdWords kampagne og samtidig formindske dit Googel AdWords budget. Dette indlæg er det 4. i rækken af indlæg, som beskriver, hvordan man bedst kombinerer Google AdWords med andre medier. I tidligere indlæg har jeg skrevet om Google Adwords sammen med OpenAdExchange, SEO og E-mail markedsføring. [...]
[...] med forskellige medier. Vi har tidligere beskrevet to strategier for, hvordan vi bedst kombinerer Google AdWords og E-mail markedsføring. Vi har ligeledes givet 3 eksempler på, hvordan vi for en del af vores kunder skaber et effektivt [...]